Narkofangst for flere millioner
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Blev taget ved grænsen i Rødbyhavn med 100 kilo amfetamin.
Det var et ganske stort kvantum hård narkotika, der blev forsøgt indsmuglet i Danmark i Rødby Færgehavn om eftermiddagen den 27. september sidste år.
I en svensk indregistreret Saab personbil havde en 40-årig irakisk mand med bopæl i Sverige skjult 100 kilo amfetamin, som blev beslaglagt af politiet.
Manden blev anholdt og dagen efter varetægtsfængslet i et grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre, og der har han siddet siden.
Hos politiet har man intet fortalt til offentligheden om denne ganske store fangst.
Ifølge anklageskriftet drejer det sig om 100 kilogram amfetamin.
Narko for fem millioner
Det kan være vanskeligt at forholde sig til disse mængder, men hvis man tager udgangspunkt i, hvad amfetamin handles for på gadeplan på Lolland-Falster, så er der tale om hård narkotika til en værdi af i fem millioner kroner. Amfetaminbrugere ved, at man skal betale 50 kroner pr. gram.
Der rejses tiltalte efter den hårde paragraf i straffeloven om handel med narkotika med en strafferamme på 16 års fængsel. Stoffet er beslaglagt lige som bilen, og den 40-årige mand kræves udvist af landet med indrejseforbud.
Anklageren i sagen, Skipper Falsled, holder kortene tæt ind til kroppen, indtil retten er sat af hensyn til efterforskningen, og vil derfor inden retsmødet ikke sige noget om, hvordan man er kommet på sporet af denne fangst, men det peger i retning af international efterforskning.
Sagen er berammet til onsdag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker