Narkohandler fra Fyn skal mange år bag tremmer
En 31-årig mand er idømt otte og et halvt års fængsel for blandt andet salg af ni kilo amfetamin.
Retten i Svendborg har onsdag idømt en 31-årig mand otte og et halvt års fængsel for omfattende narkohandel.
Det skriver netavisen fyens.dk.
Retten fandt det bevist, at Brian Tifal har købt, forarbejdet og videresolgt i alt ni kilo amfetamin - også kendt som speed - til kunder, der hentede varerne på hans bopæl i Hesselager mellem Nyborg og Svendborg.
I retten erkendte den 31-årige, at han havde handlet med stoffer, men i meget mindre omfang end han blev dømt for, og han valgte derfor at anke dommen til landsretten.
Det afgørende bevis mod Brian Tifal var en lille, sort bog, hvor han førte sit regnskab med kunder, der skyldte ham penge, og en række sms'er, der afslørede mellemregninger med kunder.
Syv af hans kunder er tidligere blevet dømt i sagen, skriver fyens.dk.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub