Der venter 10 år bag tremmer for en mand, der har været i besiddelse af store mængder amfetamin.
Det afgjorde retten i Lyngby torsdag.
Mohammad Qasim blev dømt for besiddelse af syv et halvt kilo amfetamin og 732 gram heroin med henblik på videresalg. Desuden har han medvirket til salg af ikke mindre end 150 gram kokain.
Manden var også tiltalt for at være i besiddelse af 1,8 kilo sukker, som han troede var amfetamin. Her valgte dommeren dog at frikende ham.
To andre mænd er dømt i sagen. De fik henholdsvis otte og ni års fængsel, mens retten mente, at den 34-årige havde en mere overordnet rolle.
Retten lagde desuden vægt på, at han tidligere var dømt for hashhandel.
Han har taget betænkningstid i forhold til at anke dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker