Narkojagt lukker motorvej ved Esbjerg
Bilister, der skulle ad motorvejen fra Esbjerg, måtte mandag eftermiddag finde en anden vej eller væbne sig med tålmodighed.
I godt et par timer var motorvejen nemlig lukket fra Esbjerg til Korskroen, mens politi med hunde ledte efter poser med narko.
- Der var en bilist, som ikke ville stoppe ved et rutinetjek, fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Da patruljen følger efter den, bliver der smidt flere poser ud ad vinduet, fortsætter han.
Det lykkedes til sidst at få stoppet bilen, og en mand og kvinde blev anholdt. I bilen fandt politiet flere poser med narko.
- Vi har også fundet flere poser langs motorvejen, siger Ole Aamann, der ikke kan sige nøjagtigt, hvor mange det drejer sig om, eller hvilket stof, der er i dem.
Politiet skal nu undersøge parrets bil nærmere, for at se, om der skulle ligge flere stoffer gemt i den.
Tirsdag vil manden og kvinden fra bilen blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker