Politiet var på jagt efter våben og narko, da de ransagede Hells Angels nyåbnede rockerborg i Vejle. Men det uanmeldte besøg udløste ikke nogen større gevinst.
Politiinspektør Benny Tollestrup oplyser, at man onsdag aften ransagede både rockernes klubhus og en tatovørforretning i byen. Der blev fundet en mindre mængde narko hos tatovøren, men ellers var der ikke bid. Folk fra Skat, der assisterede politiet, mødte til gengæld en enkel person, der havde et større kontantbeløb på sig. Da han skyldte penge til de offentlige kasser, måtte han tømme lommerne, oplyser Sydøstjyllands Politi.
I alt blev ni personer anholdt, og blandt dem var også Hells Angels-talsmanden Jørn Jønke Nielsen, der nu er tilknyttet den nyåbnede afdeling i Vejle. Alle ni blev dog løsladt efter kort tid.
Politiet oplyser, at efterforskningen af narkomistanken fortsætter.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker