NARKOPÅVIRKET BILIST UDEN KØREKORT

Arkivfoto: Anders Knudsen

Ung mand standset ved parkeringsplads torsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 19-årig mand fra Nakskov blev ved 22.15-tiden torsdag aften standset af en politipatrulje på en parkeringsplads ved Skandsen i Nakskov, hvor han kom kørende i en VW Golf.

Bilisten viste tegn på at være påvirket af euforiserende stoffer og blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Og da han ikke kunne fremvise et gyldigt kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret, oplyser lokalpolitiet i Nakskov.