Meget ekstraordinært forsøgte retten i Århus at sætte dommer, domsmænd, anklagere og forsvarere på overarbejde i weekenden i en større narkosag. Men en af forsvarerne forhindrer, at det kan ske.
Retten var indstillet på at sætte retten i løbet af søndagen til afhøring af et eller to amerikanske vidner for at afværge en yderligere forsinkelse af sagen.
Hastværket skyldes, at anklageren ønsker at få afhørt de udleverede amerikanske narkogangstere fra Atlanta, inden de efter planen og de amerikanske myndigheders accept skal hjemsendes til videre afsoning i tre forskellige amerikanske fængsler på tirsdag. Anklager Poul Gade frygter, at man ikke kan nå at afhøre begge amerikanere på mandag, hvorfor de måske skal indkaldes på ny om mange måneder - med de voldsomme omkostninger og andre besværligheder, det betyder.
De tre narkobagmænd afsoner tilsammen 34 års fængsel i USA og er indblandet i en sag, som kan koste tre tiltalte århusianere hver mindst 10 års fængsel for eksport af 250.000 ecstasypiller til USA.
Amerikanernes vidneudsagn er altafgørende for anklageren i sagen. Byretten afviste nemlig i første omgang at bruge de amerikanske vidner, men den afgørelse blev siden afvist af Højesteret, og de tre amerikanere har opholdt sig i Danmark de seneste par uger på et nu forlænget "tålt ophold". Foreløbig er kun den ene amerikaner nået at blive afhørt.
Den store ecstasysag bliver - uanset mandagens afhøringer - først afgjort til marts næste år. Sagen er trukket ud, og retten har fastsat yderligere ni retsmøder fra begyndelsen af marts næste år med forventet dom den 17. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker