De to nigerianske mænd stod ifølge politiet og ventede på deres kurer, der var på vej med kokain skjult i maven, da politiet slog til.
- Det er en efterforskning, vi har haft kørende i en måneds tid, siger Steffen Th. Steffensen fra Københavns Politis narkoafdeling.
Indsmuglingen udviklede sig til en internationale affære, da de to nigerianere ifølge politiet hyrede en rumænsk mand til at hente kokainen i Brasilien.
Han fløj via Zürich tilbage til København, men da han landede torsdag aften, blev han snuppet i tolden.
Politiet var samtidig parat til at anholde de to afrikanere på henholdsvis 42 og 33 år, men det udviklede sig tumultagtigt. Mellem væltede stole lykkedes det dog til sidst betjentene at få styr på de to mistænkte.
De fremstilles fredag i grundlovsforhør.
Rumæneren kommer først for retten, når han - ad naturens vej - har afleveret narkoen til efterforskerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker