Narkotika og peberspray konfiskeret

Ransagning i lejlighed i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da politiet tirsdag klokken 11 ransagede en adresse i Nakskov, fandt betjentene 4 gram kokain og 0,7 gram amfetamin. Den 20-årige mand, som boede i lejligheden, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

En 21-årig kvinde, som også var til stede i lejligheden, havde en peberspray i sin taske. Sprayen blev konfiskeret, og den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.