Natlig udrykning til røg fra pilleovn

Arkivfoto: Ingrid Riis

Lolland-Falster Brandvæsen blev natten til torsdag kaldt ud til en mindre brand på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen måtte kort før klokken 01.30 natten til torsdag rykke ud til en melding om brand i et hus i Gedser.

Helt så slemt viste det sig heldigvis ikke at være. Ifølge indsatsleder Trine Skovgaard Hallø var der tale om, at en pilleovn i husets stue havde sendt en smule røg ud i huset. Brandfolkene tømte ovnen for piller og sørgede for at lufte røgen ud, hvorefter Skadeservice blev tilkaldt.

Brandfolkene var på stedet i en times tid.