Nattevagt slået med jernrør af indsat på institution
En ansat på en institution for udviklingshæmmede blødte fra hovedet, efter han blev slået med et jernrør.
En nattevagt på en institution for kriminelle udviklingshæmmede blev natten til torsdag overfaldet af en indsat.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.
Overfaldet fandt sted ved midnat på institutionen Kofoedsminde, der er en specialinstitution for voksne kriminelle udviklingshæmmede ved Rødbyhavn.
Vagtchefen oplyser, at nattevagten blev slået med et jernrør og har fået hovedskader. Nattevagten blødte fra hovedet, men han har det efter omstændighederne okay, lyder det.
Det er uvist, hvorfor den indsatte slog medarbejderen.
- Jeg kender ikke forhistorien til, hvorfor den indsatte lige pludselig går løs på nattevagten.
- Vi kommer først ind i billedet, da de ringer 1-1-2 fra Kofoedsminde og fortæller, at deres nattevagt er blevet overfaldet med et jernrør, siger vagtchef Kent Edvardsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker