Naturbrand i Nordjylland er under kontrol
En stor naturbrand brød søndag ud i Nordjylland. Klokken 21 oplyser indsatsleder, at der er styr på branden.
Der er kommet styr på en stor naturbrand, der brød ud i et skovområde i Ålbæk i Nordjylland ved 14-tiden søndag.
Det oplyser Nordjyllands Beredskab søndag aften.
Branden omfattede et område på mindst en kvadratkilometer.
Men klokken 21 søndag aften oplyser Thomas Dybro, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, at der er styr på branden, og at det sidste slukningsarbejde er i gang.
Klokken 17, da branden havde været i gang i tre timer, var den ikke under kontrol inde i området, da der var svært fremkommeligt terræn.
Men der var kontrol over standsningsbælterne rundt om branden. I standsningsbælterne pløjer brandfolkene jorden op, så de sikrer sig, at ilden ikke kan brede sig.
Ved 17-tiden oplyste beredskabsdirektør ved Nordjyllands Beredskab Diana Sørensen, at den kraftige blæst i området betød, at branden spredte sig hurtigt, hvilket besværliggjorde arbejdet på stedet.
I alt har syv stationer taget del i slukningsarbejdet. I første omgang var opgaven at hindre, at branden ikke spredte sig yderligere. Men søndag aften er det sidste slukningsarbejde altså i gang.
Ingen personer har været i fare, og ingen er blevet evakueret som følge af branden
Det forventes, at slukningsarbejdet fortsætter natten igennem. Derudover bliver der indsat brandvagter til at holde øje med udviklingen og sikre, at branden ikke blusser op igen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker