NATURBRAND STOPPET PÅ VEJ MOD EJENDOM

Arkivfoto: Ingrid Riis

Brandvæsnet måtte tirsdag aften rykke ud til en mindre naturbrand på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandfolk fra Falck i Nykøbing og Lolland-Falster Brandvæsen blev ved 20.15-tiden tirsdag aften kaldt ud til en mindre naturbrand tæt ved Systofte Kirke i Systofte.

Ifølge indsatsleder Brian Midjord Petersen var der tale om en mindre brand, som løb ud i en nærliggende mark og havde retning imod en ejendom.

Det lykkedes dog brandfolkene at få slukket ilden, før den nåede hen til ejendommen. Ifølge indsatslederen nåede branden at sprede sig over et areal på cirka 50 gange 50 meter. Slukningsarbejdet tog cirka en halv time.

Årsagen til branden kendes ikke.