Naturbrand tæt på sommerhuse i Nordjylland er under kontrol
En naturbrand spredte sig til et område svarende til en fodboldbane. Branden skyldes formentlig fyrværkeri.
Nordjyllands Politi opfordrede torsdag aften personer, der opholdt sig i sommerhuse på Russerbakkevej, Horsebækvej og Øksenbækvej i Tornby Strand til at blive inden døre.
Det skyldes en naturbrand i klitterne ved området.
Klokken 22.41 skriver politikredsen på Twitter, at branden er under kontrol, men at man kommer til at være på stedet i et "godt stykke tid endnu".
Inden branden kom under kontrol, lød det fra politiet, at den udviklede kraftig røg.
Tornby Strand er en badestrand og et sommerhusområde, som ligger ved Jammerbugt mellem byerne Tornby og Hirtshals i Nordjylland.
Kort før klokken 21.30 torsdag oplyste René Kortegaard, som er vagtchef hos Nordjyllands Politi, til TV2 Nord, at der var ild i et areal svarende til en fodboldbane.
Ifølge TV2 Nord formoder politiet, at branden skyldes fyrværkeri.
Bor man i et sommerhus i nærheden af branden, skal man blive indenfor og lukke døre og vinduer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde