Naturlæge skal i retten for at sælge cannabis-te og -olie
En naturlæge, der behandler syge med cannabis, er tiltalt for at have dyrket godt 2000 cannabisplanter på en adresse i Smørum. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En nordsjællandsk mand er tiltalt for at dyrke 2000 cannabisplanter og være i besiddelse af cannabishonning.
En såkaldt naturlæge, der behandler syge med cannabis, skal i retten for at have dyrket flere end 2000 cannabisplanter og forsøgt at sælge forskellige produkter, der indeholder cannabis.
I 2014 skal han blandt andet have haft 1983 cannabisplanter og -stiklinger med henblik på at sælge det videre til et større antal personer.
Desuden var han ifølge anklageskriftet i besiddelse af 31,5 kilo cannabis-te og sprøjter med hasholie.
I februar dukkede politiet op på en adresse i Smørum, hvor der blev fundet 92 cannabisplanter. Dem er naturlægen også anklaget for at have dyrket.
På adressen havde han også cannabis-te og 33 glas med cannabishonning, fremgår det af anklageskriftet.
Tidligere på året reklamerede den nu 40-årige naturlæge på sin hjemmeside med "Stærk THC-honning". THC er betegnelsen for et stof, der er i cannabis. Desuden fremgik det på siden, at man kunne købe THC-produkter til syge.
I dag eksisterer hjemmesiden fortsat, men nu står der, at de ikke sælger THC-produkter, men vejleder i brugen af dem.
For et par år siden fortalte naturlægen i flere medier om, hvordan han har hjulpet hundredvis af smerteplagede mennesker.
Ifølge anklagen mod ham forsøgte naturlægen i februar også at importere 130 kilo hamp, men pakken blev stoppet af Skat.
Desuden er han anklaget for at forsøge at sende fem kilo cannabis-te, cannabis-olie og 30 gram hamp til forskellige personer i Danmark og Sverige.
Det mislykkedes dog, da chaufføren fra Post Danmark nægtede at viderebringe pakkerne.
Den 40-årige naturlæge blev varetægtsfængslet, efter politiet fandt de 92 cannabisplanter i Smørum. Han blev dog løsladt igen lidt over end en måned senere.
Sagen om den nordsjællandske naturlæge skal behandles i Retten i Hillerød 21. marts næste år. Der er kun sat den ene dag af til sagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde