Nazileder frifundet for racistpropaganda

Lederen af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Jonni Hansen, blev tirsdag i Retten i Roskilde frifundet for at have spredt racistisk propaganda.

Nazilederen var tiltalt for i oktober og november 2006 at have trykt og uddelt racistisk propaganda på løbesedler i boligbebyggelser i Gladsaxe og Bagsværd og på DNSB's hjemmeside.

Retten mente imidlertid ikke, at der var tale om propaganda. Der var snarere tale om løbesedler, der skulle øge kendskabet til synspunkterne hos et politisk parti, fastslog Retten i Roskilde.

/ritzau/

Retten i Roskilde har frifundet nazilederen Jonni Hansen for at have spredt racistisk propaganda på løbesedler og en hjemmeside.

Offentliggjort Sidst opdateret