Nedlagde flere skilte ved uheld
Arkivfoto: Anders Knudsen
Både oplysningstavler og en elmast måtte ned at ligge, efter en 72-årig mand mandag torpederede dem.
Der skulle meget til at standse en 72-årig mand, da han mandag omkring klokken 20.00 kom kørende af Kobbelsøvej i Gedesby.
Den ældre herre, der er fra lokalområdet, nåede ifølge Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing nemlig både at ramme et stort vejskilt, en eltavle, en lysmast, en oplysningstavle og til sidst en bytavle i den modsatte vejbane, før han opgav at køre videre.
Vidner har oplyst til politiet, at manden med al sandsynlighed var spirituspåvirket. Da politiet selv nåede frem, var den 72-årige dog forsvundet fra stedet, hvorfor det ikke var muligt at udtage en blodprøve fra ham.
Ifølge Arne Holdensen gav påkørslerne af eltavle og lysmast ingen strømafbrydelse i området, men SEAS NVE blev alligevel tilkaldt for at sikre, at der ikke var nogen åbne installationer.
Der var ingen andre impliceret i uheldet, og den 72-årige kom tilsyneladende ikke selv til skade ved de mange påkørsler, oplyser politiet. Han kan dog nu se frem til at skulle erstatte de mange skilte.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker