Nedlagde lysregulering

Foto: Claus Hansen

Ville køre indenom bus, men mistede herredømmet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist mistede mandag eftermiddag kort efter klokken 15 herredømmet i lyskrydset Engmosevej - Brovejen ved Sundby og kørte ind i lysreguleringen på stedet.

Lokalpolitiet fortæller, at kvinden kom kørende i retning mod Nykøbing, da hun bemærker en bus i venstre vejbane bremse op, og derfor vil hun køre indenom bussen i højre vejbane. Men kvinden mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i lysregulering og autoværn og endte inde på cykelstien. Ifølge politiet kom den 74-årige kvinde fra Nykøbing ikke til skade ved uheldet.

Lokalpolitiet har kontaktet Guldborgsund Kommune for at få renoveret lyskrydset efter uheldet.

Foto: Claus Hansen