En kvinde fra Holte i Nordsjælland slipper med en mildere bøde, efter hun havde en filippinsk hushjælp ulovligt ansat i seks måneder.
Højesteret har fastsat bøden til 40.000 kroner, hvilket er 20.000 kroner lavere end den straf, som Østre Landsret tidligere nåede frem til.
Folketinget har ellers bestemt, at udgangspunktet er en bødetakst på 10.000 kroner for hver påbegyndt måned, når der er tale om manglende arbejdstilladelse. Og når udlændingen heller ikke må opholde sig lovligt i Danmark, er taksten 20.000 kroner pr. måned.
Den filippinske kvinde, som tidligere havde arbejdet som au pair for den 40-årige kvinde, havde hverken den ene eller den anden tilladelse.
Men da hun kun arbejdede tre timer om ugen, har dommerne i Højesteret valgt at gå under det udgangspunkt, som Folketinget har lagt op til.
Det ville føre til en "uforholdsmæssig høj bødestraf", skriver dommerne, hvis man bare ganger op.
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen havde krævet en bøde på 120.000 kroner, men på grund af resultatet skal statskassen betale for salæret til kvindens forsvarer i landsretten og i Højesteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde