Nedskæringer i psykiatrien rammer politiet
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Flere politikredse i hele landet, der fortæller, at opgaver med psykisk syge tager stadig mere tid i hverdagen.
Det er ikke en forbrydelse at blive psykisk syg. Alligevel er det ofte politiet, der først møder de mennesker, der har det meget svært psykisk. Det skriver Avisen.dk.
For eksempel er der ikke et døgn eller bare en enkelt vagt på otte timer, hvor Vestegnens Politi ikke må sende en patrulje ud til en sag med psykisk sygdom.
Avisen.dk har talt med flere flere politikredse i hele landet, der fortæller, at opgaver med psykisk syge tager stadig mere tid i hverdagen.
Og problemet er stigende. Gennem de sidste ti år er det blevet en større og større politiopgave at tage sig at psykisk syge, lyder det fra Politiforbundet.
- Det er et stigende problem. Selvfølgelig hjælper vi mennesker i nød, men de psykisk syge burde ikke være en politiopgave. Det er er en trist udvikling, at der ikke er nogen, der tager sig af de mennesker, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet til Avisen.dk.
Efter klokken 16 kan man ikke mere få fat i distriktspsykiatrien, når psykisk syge har brug for hjælp. Og så bliver de en sag for politiet.
Regeringen er netop kommet med et udspil, der skal tilføre psykiatrien 1,6 milliarder på fire år. Landsforeningen Sind mener, at den bør indeholde krav om, at alle kommuner får en akutmodtagelse, der er åben døgnet rundt for mennesker med psykisk sygdom.
- Hvis vi skal tage regeringens udspil om alvorligt om en åben og tilgængelig psykiatri, så nytter det ikke, at den lukker klokken 16, siger formand for Sind, Knud Kristensen til Avisen.dk.
Problemet er stort. I sidste uge viste ny forskning fra Aarhus Universitet, at omkring hver tredje dansker kommer i behandling for en svær psykisk lidelse i løbet af sin livstid.
Nordjyllands Politi har de seneste år haft lige under 200 opgaver årligt, der drejede sig om psykisk syge. Oveni kom formelle opgaver med at ledsage læger, der skal give medicin til psykisk syge og så især tvangsindlæggelser.
Når politiet er med ved tvangsindlæggelser på gule papirer er det planlagt flere dage i forvejen, og den syges egen læge burde være med. Men ofte kommer lægen ikke alligevel.
Ved akutte tvangsindlæggelser på røde papirer, hvor den syge er til fare for sig selv eller andre, har Nordjyllands Politi tidligere haft en sygeplejerske med fra psykiatrien. Men det har politikerne nu sparet væk, fortæller Stig Lundbo, politiinspektør ved Nordjyllands Politi til Avisen.dk.
Også hos Fyns politi står man alene med psykisk syge.
- Vi er ikke læger, og vi har ingen chance for at vurdere: Hvad er alkohol, hvad er mere udbredt brug af euforiserende stoffer og hvad er svigt i sindet, siger politiinspektør Johnny Skov til Avisen.dk.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker