Nej tak til personer med relation til bander i nattelivet

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

Medlemmer af rocker- og bandemiljøet bliver afvist ved lokale værtshuse og restauranter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Både i Nykøbing og i Marielyst har værtshuse og restaurationer i fællesskab besluttet, at de ikke vil have gæster med tilknytning til rocker- bandemiljøet, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.

Det trådte for alvor i kraft i weekenden, hvorfor en patrulje på Brovejen i Nykøbing mødte flere personer fra miljøet, der var blevet nægtet adgang til byens beværtninger.

Ifølge politiet var de afviste ikke tilfredse med, at de ikke kunne komme ind til festlighederne, men politiet oplyser, at der dog var en rolig stemning, da patruljen var til stede.