Ni biler brænder ud ved Værebroparken i Bagsværd
Politiet kender endnu ikke årsagen til en række bilbrande i Bagsværd. Foto: Bax Lindhardt/arkiv/Ritzau Scanpix
Bax Lindhardt/arkiv/Ritzau Scanpix
Politiet har opsat afspærring ved Værebrovej 6 i Bagsværd, hvor ni biler brød i brand onsdag aften.
Ni parkerede biler er udbrændt på adressen Værebrovej 6 ved Værebroparken i Bagsværd. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
- Der er formentlig opstået brand i det ene køretøj, og så spreder det sig til de andre, lyder det fra vagtchef Thomas Mejborn.
Han understreger, at politiet endnu ikke kender den præcise årsag til brandene, der opstod onsdag aften.
- Vi har spærret af på gerningsstedet derude, og så bliver det undersøgt i morgen. Så kommer vi nærmere årsagen til branden, siger vagtchefen.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer eller nogen mistanke om, hvad brandene kan relatere sig til, oplyser Thomas Mejborn.
Beredskab fik slukket branden omkring klokken et natten til torsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned