Ni måneders fængsel for voldtægt
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Enig domsmandsret idømte straf til en mand, som anklageren gerne havde set var endnu strengere.
En 48-årig mand fra Rødby blev tirsdag i Retten i Nykøbing idømt ni måneders ubetinget fængsel for voldtægt.
Han nægtede sig skyldig og ankede på stedet afgørelsen til landsretten samen med sin advokat.
Jesper Tom Nielsen var anklaget for at have tiltvunget sig oralt samleje med sin tidligere kæreste i hendes bolig i Rødby, mens hendes børn og deres fællesbarn sov i værelser ved siden af.
De havde afbrudt deres forhold, men i den uge forsøgte de at få forholdet til at fungere igen, forklarede han.
Dørene blev lukket, da den forurettede kvinde aflagde sin forklaring.
Episoden havde ifølge anklageskriftet fundet sted 2. oktober sidste år, men blev først anmeldt af den forurettede kvinde på Nakskov Politistation tre dage senere.
I november opgav anklagemyndigheden at rejse tiltale, men den afgørelse blev indbragt for statsadvokaten, der bestemte, at der skulle føres en retssag.
Tirsdag bestemte den enige domsmandsret i Retten i Nykøbing sig så for, at straffen skulle være ni måneders ubetinget fængsel.
- Så man kan sige, ja, at det havde betalt sig for den forurettede kvinde at indklage vores påtale-opgivelse for landsretten, medgiver Mads Skovby, der var anklager i sagen.
Han havde dog gerne set, at straffen var blevet endnu hårdere end ni måneders ubetinget fængsel.
- Straffen for voldtægt er to og et halvt års fængsel. Og selv om der her var tale om oralsex, så synes jeg også, straffen skal følge med deropad, siger Mads Skovby.
Forsvarer Jeppe Søndergaard er derimod forundret over, at hans klient overhovedet blev dømt.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker