Nu har politiet identificeret ni personer som deltagere i optøjerne og sigtet dem for overtrædelse af straffelovens § 134 a ved deltagelse i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentlig sted.
Det oplyser Østjyllands Politi.
- Det er ikke vores opfattelse, at de sigtede tilhører DDL. De er blevet sigtet for optøjer i Grønnegade efter demonstrationen, siger Claus Bo Danø, fungerende viceinspektør hos Østjyllands Politi.
De sigtede er mænd mellem 17-26 år - og alle bor i Jylland. De er ikke de første, der bliver sigtede i sagen - og nok heller ikke de sidste.
- Vi har et omfattende materiale, som vi er i gang med at gennemgå. Jeg kan ikke sige, hvor mange flere sigtelser, der vil komme. Men vi er slet ikke færdige med sagerne i forbindelse med demonstrationen endnu, siger Claus Bo Danø.
Identificering af de pågældende er sket med stor hjælp fra befolkningen i Aarhus samt en opfattende efterforskningsindsats, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde