Niårig dreng dræbt af vådeskud i Grønland
En dreng mistede mandag eftermiddag livet, da han blev ramt af skud. Ifølge politiet var der tale om en ulykke
Der var efter alt at dømme tale om en tragisk ulykke, da en niårig dreng mandag blev ramt af skud fra en riffel og mistede livet.
Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
Skuddet faldt ved 13-tiden - 17-tiden dansk tid - i Tasiilaq på den grønlandske østkyst. Her var drengen sammen med en jævnaldrende dreng på en båd i havnen, da han blev ramt.
Den niårige var død, inden han nåede frem til sygehuset.
- Politiet er i gang med at undersøge hændelsesforløbet bag episoden, hedder det i pressemeddelelsen.
- Det tyder - på baggrund af de foreliggende oplysninger - på, at drengen er afgået ved døden som følge af en vådeskudsulykke.
Drengens nærmeste familie er underrettet, men derudover har politiet i Tasiilaq mandag aften ikke yderligere kommentarer eller oplysninger.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet