Niårig dreng får flere brud efter møde med flugtbilist
Tirsdag morgen blev en dreng fundet bevidstløs i Svendborg. Politiet mener, at han er ramt af flugtbilist.
En niårig dreng blev tirsdag morgen fundet bevidstløs på fortovet i Svendborg. Politiet mener, at han er offer for en flugtbilist.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse tirsdag aften.
Politiet fik klokken 07.27 en anmeldelse om, at der lå en bevidstløs dreng på fortovet på Mølmarksvej ved Hesselbjerg i Svendborg.
I første omgang var der mistanke om, at han havde fået et epileptisk anfald.
Men da han blev undersøgt på Odense Universitetshospital, kunne lægerne konstatere, at han havde brækket ben, skuldre og hofter, og at han ikke lider af epilepsi.
- Skadernes omfang og placering indikerer, at der kan være tale om, at drengen er blevet påkørt, skriver politiet i pressemeddelelsen.
Politiet vil meget gerne i kontakt med personer, som har opholdt sig i nærheden af Mølmarksvej og Hesselbjerg omkring klokken halv otte tirsdag morgen, og som måtte have bemærket noget, der kan hjælpe til at opklare sagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet