Niårig pige i kritisk tilstand - blev påkørt på villavej
En niårig pige løb angiveligt ud foran en bil på en villavej, hvor hun legede. Hun er i kritisk tilstand.
En niårig pige er blevet påkørt på en villavej i Tjele mellem Viborg og Randers.
Pigen er blevet fløjet til Aarhus Universitetshospital, og hendes tilstand er kritisk.
Det skriver tvmidtvest.dk og bt.dk.
Påkørslen er ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jesper Brøndum sket lørdag eftermiddag på en villavej, hvor pigen bor.
Pigen legede sammen med en veninde, da ulykken skete.
Hun løb angiveligt ud foran en bil og blev ramt af bilen.
- Hun pådrager sig alvorlige skader, formentlig også hovedskader. Ambulancehelikopteren kommer derud, og de erklærer hende i kritisk tilstand, så de flyver hende til Skejby, siger vagtchefen til tv-stationen.
Der er ifølge vagtchefen ikke noget, der indikerer, at bilisten - en 60-årig kvinde - skulle have kørt for stærkt.
Pigens forældre er underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker