Nigerianer får syv år i narkosag i Esbjerg
40-årig mand blev anholdt i USA og udleveret til narkosag i Danmark. Smuglere rejste med stof i kroppen.
En mand med nigeriansk baggrund er fredag af Retten i Esbjerg idømt fængsel i syv år, fordi han arrangerede smugleri af kokain.
Manden blev efterlyst internationalt, og han blev anholdt, da han i lufthavnen i Newark ved New York forsøgte at rejse ind i USA.
Derefter blev han udleveret til politiet i Danmark, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Prince Ichi Uche, der er 40 år, har nægtet sig skyldig, men en stribe vidner, aflytninger og videobilleder har overbevist retten.
Han har ifølge anklagemyndigheden benyttet sig af såkaldte bodypackers ved indsmuglingerne.
Det er mennesker, der sluger kokainen i små kapsler, og derefter flyver til Danmark, hvorefter stoffet kommer ud med afføringen.
Metoden har tidligere vist sig at være særdeles farlig. Man risikerer at blive alvorligt syg, hvis der går hul på en kapsel.
Mængden nåede op på cirka tre kilo, oplyser politiet i en pressemeddelelse om sagen.
En række andre er tidligere blevet dømt i samme kompleks. Smuglerierne er sket i løbet af et halvt års tid.
- Vi er yderst tilfredse med, at vi i denne sag også har fået udleveret og dømt narkobagmanden - og fået sat en stopper for så omfattende narkohandel i Esbjerg over så lang en periode, udtaler anklager Henriette Baade.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde