Af Jesper Bøgh og Jakob Poulsen
Nattestemningen i Marielyst drejede sig først på morgenen ikke kun og fest og glade dage.
Ifølge vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi havde politiet travlt med at holde gemytterne i ro - især i området ved Café Klein og Larsens Plads.
Klokken 03.14 fik politiet den første anmeldelse om slagsmål ud for Café Klein, men da patruljen kom, var der tilsyneladende faldet ro på gemytterne igen.
Lidt senere, klokken 03.46, var den gal igen et sted i området ved Marielyst Strandvej. Flere personer var oppe at skændes, men da politiet nåede frem, var der faldet ro på igen, fortæller Tom Ahlquist fra lokalpolitiet her til morgen.
Freden varede dog ikke længe, for klokken 05.21 blev en ung mand tilsyneladende helt uden grund overfaldt og nikket en skalle udenfor Larsens Plads. Gerningsmanden, en 24-årig mand fra Nykøbing, blev anholdt.
Manden blev i juni prøveløsladt fra en dom for lignende kriminalitet. Fredag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing og varetægtsfængslet frem til 10. august.
Den samme 24-årige havde i øvrigt allerede klokken 01.17 gjort opmærksom på sig selv over for politiet, da han kom kørende i bil på Gedser Landevej på trods af, at han ikke har noget kørekort. Den forseelse indbragte ham en sigtelse for kørsel uden førreret.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned