Nødhjælper på græsk ferieø tiltalt for millionsvindel i Danmark
En palæstinensisk kvinde tiltales for at have snydt i skat for op til 12 millioner kroner.
En palæstinensisk kvinde er tiltalt for at have bedrevet groft skattesvig for næsten 12 millioner kroner i Danmark.
Ifølge Ekstra Bladet var kvinden frivillig på den græske ferieø Lesbos, i noget af tiden hvor forbrydelsen skulle have stået på.
Kvinden skulle have benyttet sig af intet mindre end 850 personer til at snyde det offentlige i skat.
På TastSelv skal hun igen og igen have opgivet forkerte oplysninger, som alle havde det samme formål: At skattevæsenet skulle svindles.
Ved computeren indtastede hun - ifølge anklagemyndigheden - på vegne af de mange mennesker overdrevne tal.
De handler især om fradrag for befordring. Men også renteudgifter, tab på obligationer og negativ kapitalindkomst blev der ifølge tiltalen fusket med.
For de enkelte borgere var unddragelsen i de fleste tilfælde ikke svimlende stor. Beløb på 2605 kroner, 7495 kroner og 10.913 kroner er nævnt i anklageskriftet, som Ritzau har kopi af. I andre tilfælde var det dog højere.
For kvinden selv er der i anklageskriftet kun nævnt et enkelt forhold vedrørende hendes egen skatteunddragelse. Natten til den 12. marts 2016 unddrog hun de offentlige kasser godt 11.000 kroner ved at indtaste urigtige oplysninger om tab på obligationer og aktier og om renteudgifter.
Men den samlede unddragelse løber op: Næsten 12 millioner kroner har anklagemyndigheden talt sig frem til.
Sagen skal føres af Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi ved Retten i Roskilde.
Specialanklager Anja Lund Liin allerede i april til Ritzau, at der lå en ordentlig opgave for anklagemyndigheden, hvis man skal skære bevisførelsen til, så ikke 850 personer skal en tur forbi vidneskranken i sagen.
Kvindens forsvarsadvokat, Janus Malcolm Pedersen, oplyser mandag aften, at sagen endnu ikke er berammet, og at det derfor stadig er uvist, hvornår kvinden bliver stillet for en dommer.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker