NØGEN BAGDEL PÅ POLITIBIL

Arkivfoto: Anders Knudsen

En bar bagdel og en strakt langfinger kostede et par sigtelser til en ung mand.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lettere overraskede så to betjente natten til lørdag  kort før klokken tre en 23-årig mand fra Nykøbing trække bukserne ned og spørge "Er det her, man sætter sig", hvorefter han klaskede sin nøgne bagdel op på kølerhjelmen af en patruljevogn, der holdt parkeret på Brovejen i Nykøbing, oplyser lokalpolitiet. Da den 23-årige modtog en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for gerningen, responderede han ved at flagre med den midterste finger mod betjentene. Det udløste så en sigtelse for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.