Nøgen kratlusker huserer i latexblotters terræn
Politiet vil ikke udelukke, at en nøgen onanerende mand kan være identisk med "Latexblotteren".
Nordsjællands Politi har modtaget en anmeldelse om en blotter i Tisvilde Hegn.
Manden, som ifølge Nordsjællands Politi, var helt nøgen, gik frem foran en 44-årig forbipasserende mand og gav sig til at onanere. Den 44-årige følte sig ifølge politiet ikke krænket af episoden, som han dog alligevel anmeldte.
Området har i den senere tid været plaget af en blotter, men anmeldelsen fra søndag adskiller sig på et væsentligt punkt.
De hidtidige anmeldelser beretter nemlig om en mand iklædt latexdragt og -maske. Men det var ikke tilfældet søndag.
- Ham her var helt nøgen, men vi kan ikke udelukke, at der er den samme person, siger kommunikationsmedarbejder Magnus Snoer fra Nordsjællands Politi.
I modsætning til den nøgne søndagsblotter har latexblotteren også foretrukket at forulempe kvinder. Forulempelserne har dog det fællestræk, at latexblotteren også i flere tilfælde har onaneret foran sine ofre.
Sjællandske Mediers netmedie sn.dk fortalte i weekenden, at politiet har modtaget seks anmeldelser om latexblotteren.
6. juli blev han set tre gange i Tisvilde Hegn. Og politiet har også tre anmeldelser tilbage fra december, som går på en mand i en lignende mundering.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned