En 20-årig mand er ved Retten i Hjørring blevet idømt en straf på 10 dages betinget fængsel for at opgive en anden mands navn, da han blev standset af politiet under et nøgenløb i Hjørring.
Det skriver Nordjyske.dk.
Manden var den 14. juli sidste år i byen med vennerne, og da de ved 1-tiden var blevet godt fulde, smed de tøjet og løb nøgne rundt.
Da en patruljevogn dukkede op, forsvandt de fleste, men betjentene fik fat i den 20-årige. Da politiet ville give ham en bøde på 500 kroner for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, opgav han navn og fødselsdato på en bekendt for at slippe for bøden.
Det er en overtrædelse af straffelovens paragraf 164 om at opgive forkerte oplysninger til offentlig myndighed. Det er han nu dømt for, og han får en plet på strafattesten, selv om han efter at have sovet branderten ud fortrød og ringede til politiet og indrømmede at have opgivet falsk navn.
Hans forsvarer forsøgte at få retten til at frafalde straffen med henvisning til, at nøgenløbet var harmløst, og at den 20-årige hurtigt angrede sin fadæse.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker