Nogle indbrudstyve udnytter dødsfald

Indbruddet i hjemmet hos den nordjyske familie, der forulykkede i et privatfly ved Sæby, er ikke en enestående begivenhed.

Også tidligere har der været tilfælde, hvor tyve udnytter dødsfald og ulykker.

- Det har vi set for nogle år siden for eksempel i forbindelse med annoncering af begravelser, siger vicepolitiinspektør Aage Nørgaard Jensen i Nordjyllands Politi.

- Der har været flere sager af tilsvarende art. Og det er jo noget koldt og kynisk, siger Aage Nørgaard Jensen.

/ritzau/

Annoncer om begravelser kan friste tyve til at gå på rov i tomme hjem, siger politiet

Offentliggjort Sidst opdateret