Nøgler og alarmkoder til 250 østjyske institutioner er blevet udbyttet for en eller flere ukendte tyveknægte. Det betyder nu en kæmperegning i millionklassen til Aarhus Kommune.
Nøgle og koder er nemlig blevet opbevaret sammen med institutionernes adresser, så tyvene har fri adgang, og derfor skal alle låse nu skiftes, oplyser TV2 Østjylland.
Nøglerne og alarmkoderne er blevet opbevaret hos rengøringsfirmaet ISS, men i weekenden var der indbrud. Tyvene er tilsyneladende gået målrettet efter nøglerne.
Østjyllands Politi melder allerede om flere indbrud i østjyske daginstitutioner, og politikommissær Mogens Brøndum kritiserer rengøringsfirmaet.
- Det er bare ikke godt nok, når man opbevarer nøgler med adresser på sammen med alarmkoder. Enhver ved, at det er en rigtig dårlig idé, siger han til TV2 Østjylland.
- Det har skabt en masse problemer, som vi nu skal til at forsøge at rydde op i, lyder det fra Mogens Brøndum.
ISS har ifølge TV2 Østjylland beklaget fejlen, og der skal nu være et møde mellem firmaet og kommunen om et eventuelt erstatningsansvar.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde