En 34-årig røver var ikke selv i stand til at møde op i Retten i Glostrup, hvor han fredag blev fremstillet med en sigtelse for drabsforsøg. Han er nemlig indlagt på sygehuset efter at være såret i benet af skud fra politiet.
Ikke desto mindre besluttede dommeren, at politiets sigtelse for drabsforsøg er tilstrækkeligt overbevisende til at varetægtsfængsle manden i fire uger. Det oplyser Leif Bonde, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
Politiet mener nemlig, at det var drabsforsøg, da bankrøveren torsdag eftermiddag tog et gidsel i Nordea på Bytorvet i Albertslund og truede det med en kniv.
Et vidne har fortalt lokalavisen Albertslund Posten, at røveren gik ind i banken med en kniv i hånden og truede personalet, der kastede sig ned på gulvet.
Den 34-årige truede en bankansat med en kniv, inden han blev ramt i benet af politiets skud. Han blev kørt til Rigshospitalet til behandling.
Mandens tilstand er stabil, men han er ikke uden for livsfare, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Som altid, når politiet trækker tjenestevåbnene og affyrer skud i tjenesten, undersøges sagen af statsadvokaten. Men hverken statsadvokaten eller politiet vil oplyse nærmere detaljer om røveriet.
Den 34-årige var tilsyneladende ikke maskeret under røveriet. Han skulle angiveligt være kendt for at være psykisk syg.
/Ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned