Ved at true med en pistol og et oversavet jagtgevær lykkedes det fredag to maskerede mænd at røve penge i Nordfyns Bank i Brenderup.
Røveriet fandt sted ved middagstid, og røverne forsvandt fra stedet i en sort Saab 9-3, som de et sted på deres planlagte rute skiftede ud med en sort Mazda 323.
Omkring Aarup kørte de med så høj fart i Mazda'en, at en politipatrulje fattede mistanke og ville standse bilen. Føreren speedede imidlertid op for at slippe væk, men politiet satte efter.
Ved Ejby på Vestfyn lykkedes det at standse flugtbilen, men først efter at politiet med vilje var kørt ind i siden på den. Der skete kun material skade.
De to mænd havde i bilen et pengebundt fra banken i Brenderup, og de blev anholdt på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker