Nordisk bande afsløret i stor smuglersag
En islænding bosat i Spanien har angiveligt styret en nordisk gruppe, der har bragt store mængder amfetamin til Norden.
I alt drejer sagen sig om indsmugling af 34 kilo amfetamin, som i biler er blevet kørt fra Holland til Danmark, oplyser Københavns Politi.
Sagen har hidtil været hemmeligholdt, men torsdag røber politiet detaljer om sagen i en pressemeddelelse.
Både i Sønderjylland, på Fyn og på Sjælland har de involverede betjente været i sving under efterforskningen.
- Den 13. september kunne vi observere, at flere af vores mistænkte kørte over landegrænsen og derfra videre til Haslev på Sjælland, oplyser politikommissær Steffen Th. Steffensen fra Københavns Politi.
Her blev to unge islandske mænd anholdt, og i bilen, de var kørende i, lå der 22 kilo gemt i køretøjets bund.
Under en anden smuglertur var der 12 kilo amfetamin under sæderne i en bil, som en fransk statsborger med chilensk baggrund havde kørt til Danmark.
I alt er 11 personer blevet sigtet i sagen, som er blevet efterforsket af politifolk fra Island, Norge, Sverige og Danmark.
Senest blev tre mænd først på ugen anholdt i Danmark. De sigtes for at skulle have bestilt 10 kilo fra den første leverance.
En 27-årig mand blev anholdt i Sønderjylland, og det samme skete for en et år ældre fynbo samt en 42-årig mand, der sad i et arresthus på Fyn.
- Vi har i denne sag haft et forbilledligt samarbejde, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen om den internationale efterforskning.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker