Nordjyllands Politi undersøger en mystisk skudepisode lørdag aften i Jerslev ved Brønderslev.
Her blev en 35-årig mand fra Vraa skudt i benet med et jagtgevær. Han er indlagt på Hjørring Sygehus.
- De første meldinger gik på, at det var et vådeskud, og at han ramte sig selv i benet. Men det stiller vi os tvivlende over for, siger vagtchef Bent Højgaard i Nordjyllands Politi.
Den 35-årige og en 39-årig kammerat fra Aalborg kørte til en adresse i Jerslev, hvor den 35-åriges ekskæreste opholdt sig med en anden mand på 32 år. Både denne mand og kammeraten fra Aalborg er anholdt.
- Nu skal juristerne finde ud af, om de skal løslades igen eller kræves fængslet, siger vagtchefen.
Politiet hælder til, at der kan være jalousi indblandet i episoden. Det vides ikke, om de to mænd medbragte jagtgeværet, eller om det hørte til hos den 32-årige i Jerslev.
- Vi er på hospitalet for at tale med den 35-årige og få en forklaring, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker