Nordmand død efter overfald i Aalborg
Den 49-årige nordmand, der lørdag 7. september blev overfaldet ved Hotel Radisson i Aalborg, er afgået ved døden. Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Nordjyske.
Nu bliver obduktionserklæringen afgørende for, om overfaldsmanden, en 24-årig nordmand, skal sigtes for dødsvold, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Henrik Hyldig, til Nordjyske.
Efter overfaldet blev det 49-årige offer overflyttet til Norge, hvor han i weekenden afgik ved døden.
- Der er rejst en sigtelse om grov vold, men den 49-årige skal først obduceres, og derfra tager vi stilling til, om sigtelsen skal ændres, siger Henrik Hyldig.
Politiet kan ikke sige noget om årsagen til mandens død, for de modtager obduktionsrapporten fra Norge.
Vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi oplyste dengang, at den 49-årige blandt andet havde fået flere spark i hovedet, som udløste en hjerneblødning, og derfor blev han straks opereret og lagt i kunstigt koma.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde