Nordsjællands Politi følger trop og lukker to tilholdssteder
Det er blandt andet blevet forbud at opholde sig på Siljangade 10 på Amager i København. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Politiet lukker to tilholdssteder i Kvistgård og Kokkedal for at forhindre bandekonflikt i at udvikle sig.
Nordsjællands Politi indfører nu også opholdsforbud på to rocker- og bandetilholdssteder.
Der er tale om en adresse på Oldenvej i Kvistgård samt en adresse på Ved Klædebo i Hørsholm.
Lukningen af tilholdsstederne trådte i kraft tirsdag klokken 15.30 og gælder foreløbigt frem til 26. september klokken 15.30.
- Vores nærhed til København og de voldsomme hændelser, som har udspillet sig der, har betydet, at vi gør, hvad vi kan, for at medvirke til, at konflikten ikke udvikler sig yderligere, siger politiinspektør Svend Foldager fra Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
- Borgerne i de berørte områder og i hele politikredsen skal kunne være trygge, og derfor har vi besluttet at lukke de to tilholdssteder.
Frederiksborg Amts Avis mener at vide, at adressen på Oldenvej i Kvistgård bliver brugt af Loyal To Familia.
Mandag aften meddelte Københavns Politi, at man havde indført opholdsforbud på tre adresser i hovedstadsområdet, der alle var Hells Angels-klublokaler.
Tidligere tirsdag eftermiddag gjorde Københavns Vestegns Politi det samme. Her blev der indført opholdsforbud på to adresser i Rødovre og Taastrup, der også relaterer sig til Hells Angels.
Rockerklubben er for tiden i konflikt med banden Loyal To Familia.
Lørdag morgen skete der en eksplosion ved Hells Angels' klubhus på Svanevej i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker