Der ligger nu så mange sager og venter på at blive ekspederet, at den automatiske fartkontrol er indstillet i maj måned. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Oplysningerne bekræftes af Søren Kromose Nielsen, der er leder af fartkontrollen (ATK) hos politiet.
- Det er rigtigt, hvad du har hørt. Vi har ikke haft vores ATK-vogne på gaden siden 1. maj, og de kommer formentligt ikke på gaden resten af måneden, siger han.
Søren Kromose Nielsen forklarer, at der er sket en større ophobning af sager, som skal ekspederes, før fotovognene igen bliver sendt ud i trafikken.
- Vi har måttet aflevere et halvt administrativt årsværk til en anden afdeling samtidig med, at vi har været ramt af en længere sygemelding i afdelingen, fortæller han til avisen.
Normalt udskriver ATK-vognene mere end 60 procent af alle Nordsjællands hastighedssager, så risikoen for at blive taget som fartsynder er betragtelig mindre i denne måned.
- Færdselsafdelingen er stadig på gaden i de almindelige biler, på motorcyklerne og med vores laserkontroller, så man skal ikke vide sig for sikker, understreger Søren Kromose Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned