Nu efterlyser politiet flygtet psykiatri-fange
Efter at have ledt i flere dage efter en 33-årig psykiatrisk flugtfange efterlyser politiet nu den 33-årig Amin Nasri.
Nasri flygtede søndag aften fra Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov ved Aarhus, hvor han var anbragt efter en dom.
Politiet og hospitalet har ikke meldt noget ud om flugten, før den onsdag kom frem i dagspressen.
Ifølge politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi har man i dialog med hospitalet vurderet, at manden ikke er "aktuel farlig".
Farlig har manden dog været førhen. I 2005 blev han dømt til forvaring efter et brutalt overfald på en 57-årig kvinde i juni 2004.
Forvaring gives til dømte, som vurderes at udgøre en nærliggende fare for andre, hvis de færdes på fri fod, og der er tale om en foranstaltning på ubestemt tid. Først når retten siger god for det, kan en forvaringsdømt igen komme på fri fod.
Østjyllands Politi oplyser, at man har ledt efter Amin Nasri på flere forskellige adresser, men uden held.
Derfor beder man nu offentligheden om hjælp i sagen og opfordrer borgerne til at kontakte politiet, hvis man ser flugtfangen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned