Nu er en fjerde mand anholdt i polterabend-sagen
Politiet har anholdt fire mænd i forbindelse med et overfald i Gedser en lørdag i juli. Foto: Poul Hansen
Foto: Poul Hansen, FT
Politiet har anholdt endnu en lokal mand i sagen om vold mod en gruppe tyskere.
Torsdag formiddag klokken 11.40 anholdt politiet en fjerde mand i sagen om vold mod en gruppe tyske turister, som 8. juli holdt polterabend i Gedser.
Den anholdte er en 21-årig mand fra Falster, som fredag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, men specialanklager Skipper Pelle Falsled oplyser til Folketidende, at den 21-årige mand blev varetægtsfængslet indtil 12. september.
Han er sigtet for grov vold efter straffelovens paragraf 245.
Manden nægter sig skyldig.
Genfremstillet i grundlovsforhør
I alt fire mænd er varetægtsfængslet i sagen.
Fredag blev en tredje mand, en 26-årig mand fra Nykøbing, som svensk politi anholdt i Malmø mandag, genfremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing.
Han nægtede sig også skyldig, men blev også varetægtsfængslet indtil 12. september, oplyser Skipper Pelle Falsled.
Han er også sigtet for grov vold.
Slået i hovedet med genstand
Overfaldet på gruppen af tyskere på polterabend i Gedser var så voldsomt, at en af dem måtte indlægges på Rigshospitalet, efter han blev slået i hovedet med en genstand.
Det udløste en større udrykning af politi, ambulancer og lægehelikopter til byen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet