Sagen om dokumentfalsk i forbindelse med en kundedatabase hos forsikringsselskabet Codan vokser. Nu er fire personer fængslet i sagen.
Fredag blev en 21-årig mand varetægtsfængslet i Københavns Dommervagt. Han sigtes af politiet for dokumentfalsk.
I forvejen er tre varetægtsfængslet, og en af dem - 23-årig medarbejder hos Codan - blev tidligere på ugen bortvist fra sit arbejde.
De fire sigtes for at have tømt kundedatabasen for oplysninger om mindst 50 personer. De personfølsomme oplysninger er blevet brugt til at fremstille falske kørekort og sygesikringsbeviser, som så igen er blevet brugt til at optage ulovlige lån.
Alle fire sigtede er unge mænd. Politiet kan ikke udelukke, at der er har været flere om falsknerierne.
Hos Københavns Politi oplyser efterforskningsleder Henrik Vedel til eb.dk, at politiet i næste uge vil tage kontakt til de berørte kunder.
Den 21-årige er blevet varetægtsfængslet frem til den 8. december. /ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde