Nu godtager politiet anmeldelsen
Foto: Claus Hansen og Anders Knudsen
Claus Hansen og Anders Knudsen
I anden omgang lykkedes det. Politiet har nu godkendt Nikita Klæstrups anmeldelse.
Det var chokkerende for næstformand i Konservativ Ungdom på Lolland-Falster, Nikita Klæstrup, at læse de trusler, som var slået op på hende Facebook-profil i kølvandet på hende debatindlæg i søndags.
Men det var også rystende, at politiet ikke ville tage imod den anmeldelse, hun forsøgte sig med dagen efter. Heldigvis fik hun lov i andet forsøg.
-Jeg fik en meget bedre velkomst denne gang. Jeg blev afhørt af en betjent og viste efterfølgende de beskeder, jeg har modtaget, til den it-ansvarlige, fortæller Nikita Klæstrup og fortsætter:
-Alle beskederne vil nu blive undersøgt.
Politiet fortalte hende ikke, hvorfor de pludselig har ændret mening i forhold til hendes anmeldelse. Selv ser hun det som et resultat af presseomtale og den opbakning, hun har fået fra kollegaer i den politiske verden.
Nogen undskyldning blev det ikke til, men hun opfatter politiets pressemeddelelse om, at det var forkert at underkende anmeldelsen, som en indrømmelse, hvor de vedkender sig fejlen.
Efter episoden håber hun på en ændring i fremtidige lignende sager.
-Jeg håber ikke noget lignende sker igen, selvom politiet sagde, at det er noget debattører ofte oplever, lyder det fra hende.
Måske kommer der noget godt ud af situationen.
-Jeg håber, det kan skabe øget fokus på politikkere og debattører og de reaktioner, de får via de sociale medier. Jeg mener ikke, det er noget man skal finde sig i fremover, siger hun.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde