Nu igen: Bilist forsøgte at komme gratis med færgen
To gange i løbet af få dage har udenlandske bilister forsøgt at snige sig gratis ombord på en af Scandlines' færger i Rødbyhavn. Begge gange blev det opdaget af politiet. Arkivfoto: Claus Hansen
.
For anden gang på få dage forsøgte en bilist at snige sig udenom betalingsanlægget ved færgerne i Rødbyhavn.
Lørdag morgen forsøgte en mandlig udenlandsk bilist at snige sig til en gratis sejltur ved at køre mod færdselsretningen og udenom betalingsanlægget ved færgerne i Rødbyhavn.
Det blev dog opdaget og forpurret af politiet.
Men tirsdag klokken 12 skete det igen. Denne gang var det en 19-årig udenlandsk kvinde, der forsøgte at komme gratis med færgen, men også hun blev standset af politiet, inden hun nåede ombord.
Kvinden blev sigtet for at køre mod kørselsretningen, hvilket giver et klip i kørekortet, samt for at forsøge at tilsnige sig adgang. Hun fik en bøde på 4.500 kroner, før hun fik lov at fortsætte, fremgår det af politiets døgnrapport.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt kvinden valgte at købe en billet til færgen som alle andre passagerer, eller om hun helt droppede sejlturen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde