Nu igen: Spøgelsesbilist på Sydmotorvejen
Natten til søndag var en spøgelsesbilist løs på Sydmotorvejen. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
For anden gang på halvanden måned havde politiet at gøre med en spøgelsesbilist nogenlunde samme sted på motorvejen.
RØDBYHAVN: Når man kører på motorvejen, forventer man ikke at ende i en farlig situation, hvor en modkørendes forlygter pludselig blænder op i samme spor, som det man selv kører i.
Ikke desto mindre sker det i ny og næ, at trafikanter forvilder sig til at køre mod kørselsretningen og bliver spøgelsesbilister. Og natten til søndag var den gal igen på Sydmotorvejen nær Rødbyhavn for anden gang på halvanden måned.
Kort efter midnat var en udenlandsk lastbilchauffør på vej mod syd mod færgehavnen, da der pludselig kom en anden lastbil kørende imod ham.
Det lykkedes dog lastbilchaufføren at standse spøgelsesbilisten uden at kollidere, og politiet blev tilkaldt. Herefter blev motorvejen kortvarigt spærret i det sydgående spor, så spøgelsesbilisten - en 39-årig udenlandsk mand - kunne blive ledt over i det nordgående spor i stedet.
Han blev dog anholdt klokken 1.24 og taget med til afhøring på politistationen i Rødbyhavn, hvor han blev sigtet for at overtræde færdselsloven.
Han blev løsladt igen og kunne køre nordpå klokken 3.15. lyder det i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde