Politiet giver borgerne adgang til registret over stjålne biler. I forvejen kan du tjekke stjålne cykler.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Politiet giver nu borgerne adgang til politiets register over stjålne biler. Det sker ved hjælp af politiets app, der har navnet Politi.
Fremover bliver det muligt at søge på en bils nummerplade og stelnummer, oplyser Rigspolitiet.
- Der er allerede i dag mange, der giver os tip om fundne genstande eller mistænkelige forhold. Når vi udvider app'en, kan man også kontrollere, om en bil, der måske holder mærkeligt i ens lokalområde, er stjålet, siger politiinspektør Jørn Kjer fra Rigspolitiet.
Med app'en kan borgerne også sikre sig, at de ikke er ved at købe en stjålen bil.
I forvejen er det muligt for brugerne af app'en at se, om en cykel er kendt i cykelregistret.
Annonce
Politi-app'en har fungeret i et år, og udvidelsen kommer, fordi politiet har konstateret, at den tilsyneladende er populær i befolkningen.
- Vi kan klart mærke, at borgerne er glade for nemt at kunne give deres viden videre til os og følge med i vores arbejde, siger Jørn Kjer.
Flere end 170.000 har indtil videre hentet app'en Politi, der ud over adgangen til registrene og muligheden for at sende tip til politiet også gør det muligt at finde den nærmeste politistation og se lokale nyheder.
App'en Politi er tilgængelig i Appstore og Google Play, oplyser Rigspolitiet.
Nu kan du selv tjekke om bilen er stjålet Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned