Et stort flertal på Københavns Rådhus besluttede onsdag, at racistiske barer skal miste deres alkoholbevilling, hvis de holder etniske minoriteter ude.
Forslaget er en del af en større handlingsplan mod diskrimination i nattelivet.
Ifølge Jaleh Tavakoli, der er løsgænger i Borgerrepræsentationen, blev forslaget vedtaget med stemmer fra både alle partier - kun Dansk Folkeparti valgte at stemme imod.
Det bliver nu op til Bevillingsnævnet i København at undersøge, om det kan lade sig gøre at inddrage retten til at sælge alkohol, hvis en bar dømmes for racisme.
- Men det har jeg en helt klar forventning om, at det godt kan, siger Jaleh Tavakoli, der ikke kender til andre danske byer, hvor man har indført samme politik.
Hun håber, at den nye skrappere kurs kan sætte en stopper for diskriminationen.
- Jeg ved, at der er nogle indvandrerdrenge, der opfører sig som møgunger i nattelivet, men det skal ikke ramme alle med sort hår, siger hun.
Oprindeligt var det meningen, at forslaget slet ikke skulle være til afstemning torsdag aften, da formalia ikke var på plads. Men i sidste øjeblik lykkedes altså alligevel at få papirarbejdet i orden, så Borgerepræsentationen kunne stemme om planen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned